Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT er igen i år medsponsor ved DM i Skills

25. apr. 2022

Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser er klar igen i 2022. DM i Skills 2022 afholdes i Høng-Hallen, Kalundborg den 28. - 30. april.

Image of Qarry
DM i Skills er erhvervsuddannelsernes årlige fest, som tiltrækker rigtig mange besøgende. I tre dage kæmper hunderedevis af lærlinge om at blive den bedste indenfor deres fag.
NKT bakker op om fremtidens elektrikere og er igen i år medsponsor for DM i Skills for elektrikere hvor vi leverer kablerne som benyttes i konkurrencen.
DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.
Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.
DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. Følg begivenheden på Facebook og bliv opdateret eller se mere her: SkillsDenmark - SkillsDenmark

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Rip cord
Loading...