Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

Genbrug af kabeltromler kommer kunderne, miljøet og NKT til gode

3. jul. 2023

Genanvendelse og genbrug af materialer er en stor del af NKTs DNA, og det er vores tromle-genbrugssystem et glimrende eksempel på. Hver eneste del af vores kabeltromler bliver genanvendt igen og igen – ned til hver eneste lille skrue – indtil tromlen ikke længere kan benyttes. NKT startede systemet i 1960’erne, og det tjener ikke kun miljøet, men også NKT og dermed ultimativt kunderne og slutforbrugeren.

Re-usable wooden cable drums Asnaes
NKT har mange træ-, plast- og Qaddy-tromler i cirkulation. Nogle tromler er ude på en opgave i et par dage, mens andre er væk i årevis. Fælles for dem alle er, at når tromlen er tom, så henter NKT den og sender den til Asnæs-fabrikken. Hvert år, kommer en stor del af tromler forbi Asnæs til vurdering og reparation.  
Årtiers brug
Genbrugssystemet blev sat i værk i 60’erne for at forlænge tromlernes livstid. Ved at reparere eksisterende tromler, bliver behovet for at producere nye naturligvis mindre. Det mindsker forbruget af ressourcer, hvilket i sidste ende er en fordel for miljøet og naturen omkring os. 
Hele genbrugssystemet kan godt virke som en indlysende god idé, men som alle, der arbejder med kabeltromler ved, så kan de tomme tromler veje op til 1250 kg, og derfor er systemet ikke noget, man bare lige sætter i værk. Det kræver en del ressourcer og administration.
NKT-kunder kan dog hjælpe med at forlænge tromlernes levetid yderligere. Jo bedre, de tager sig af tromlerne i deres varetægt, jo flere gange kan den samme tromle repareres og genbruges.
Genbrug og upcycling
Trætromlerne – som er alt fra 60 cm til 3 m høje – bliver grundigt inspiceret, når de ankommer til Asnæs-fabrikken. Dem, der er i god stand får bare en let overhaling – træet bliver repareret, og der bliver sat nyt reb, søm eller skruer på. Trætromlerne vender derefter tilbage til deres tjans med at støtte installatørers arbejde, indtil de igen kommer tilbage i rotation. 
En trætromle genanvendes så mange gange som muligt, men på et tidspunkt kan den ikke længere repareres. Herefter skilles den fuldstændig ad, og de forskellige komponenter deles op i bunker af jern, træ, reb osv, hvoraf nogle af komponenterne kan genbruges på andre tromler. Når en stor trætromle er helt nedslidt, bliver den brugt til flis eller anden form for varmekilde i produktionen. Tæt på Asnæs-fabrikken er der endda indgået en aftale med lokale organisationer og Odsherred-kommune angående de mindre trætromler: 
”En gruppe mennesker med funktionsnedsættelser henter de aflagte tromler og bruger dem til alskens kreative projekter; borde, havemøbler og endda vægure – det er kun fantasien, der sætter grænser. Og så sælger de kreationerne i den lokale Røde Kors-butik. Det er en god historie om, hvordan en tromle kan fortsætte med at opfylde behov og skabe glæde, selvom den ikke længere kan leve op til sit oprindelige formål” – siger Peter Jørgensen, Shipping & Warehouse Manager i Asnæs.  

Det er en god historie om, hvordan en trætromle kan fortsætte med at opfylde behov og skabe glæde, selvom den ikke længere kan leve op til sit oprindelige formål.

— Peter Jørgensen, Shipping & Warehouse Manager

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Rip cord
Loading...